Der er du, det du blev, det du var. Her er jeg, tilbage, lige her, uden at ryste på hånden. Kniven i hånden, men uden at ville gøre nogen noget ondt, store tanker om alt og alle men ikke dig selv. Står du der stadig, gider du vente mere? jeg tror ikke, at jeg gider vente mere. Der er gået alt for lang tid. Det er sku' ikke fordi, at jeg har glemt noget, men det har mistet sin glød, jeg har glemt, hvad der var så slemt og orker ikke at holde fast mere, i det som alligevel ikke gør andet end ondt, som en lille led sten i skoen, man ikke mærker med det samme. Bare afsted med dig. Kig dig ikke tilbage.
